KYLLING I KARRY MED CAROLINA REAPER

KYLLINGEOVERLÅR

  • 8 kyllingeoverlår
  • uden rygben
  • smagsneutral olie til
  • stegning, fx solsikkeolie
  • salt og friskkværnet peber


KARRYSAUCE

  • 2 løg
  • 1 dl smagsneutral olie, fx solsikkeolie
  • 4 fed hvidløg
  • 100 g hele mandler
  • 2 spsk madraskarry af god kvalitet
  • ½ Carolina Reaper eller
  • ¼ spsk stærkt chilipulver
  • 4 dl kokosmælk
  • 5 dl piskefløde
  • lidt limesaft
  • salt


RIS

  • 8 dl hønsebouillon
  • 400 g basmatiris
  • 10 stilke koriander


KYLLINGEOVERLÅR Krydr overlårene med salt og peber og sæt dem koldt i 30 minutter. Lav derefter karrysaucen.
Når saucen er tilberedt, så varm olien op i en dyb pande og brun lårene gyldne med skindsiden nedad. Vend lårene, tilsæt hønsebouillonen og kog op.
Lad det herefter simre i ca. 35-40 minutter, til kødet er ved at falde fra benet. Tag forsigtigt lårene op og sæt dem til side. Gem suppen til at koge risene i.

KARRYSAUCE Skær løgene i tynde skiver og sauter dem i olie i en gryde. Skær chilien på langs, skrab frøene ud og hak chilikødet fint. Hak hvidløgene fint og tilsæt dem sammen med de hele mandler, karry og den friske chili eller chilipulver. Sauter videre i ca. 10 minutter under omrøring. Skru ned, hvis varmen bliver for kraftig og fortsæt med at røre. Tilsæt kokosmælk og fløde og lad det koge i ca. 5 minutter. Blend derefter med en stavblender, til saucen er glat. Smag til med frisk limesaft og salt.

RIS Skyl risene grundigt i koldt vand. Kom ris og 8 dl bouillon samt lidt salt i en gryde og lad risen koge i 12 minutter. Lad dem trække i 10 minutter under låg.

SERVERING Varm forsigtigt kyllingelårene op i karrysaucen. Anret derefter kyllingen i et dybt fad og drys med fintsnittede korianderblade. Server risen i en skål.